Video for (og med) alle!

Videochat, Videokonferencer, TelePresence, webkonferencer og mange andre navne for kommunikation via video over netværk, har eksisteret siden 1970. Den gang var det AT&T’s Picturephone der blev fremvist. Det er jo ikke rigtigt noget der kan måle sig med nutidens Videoteknologier. Men det var den daværende spæde start på videokommunikationen som de fleste har prøvet idag.

Der er nu gået 40+ år siden teknologien så dagens lys. Teknologisk set, er det rigtig lang tid! Hvis vi alene tager Moores lov om komponenter der fordobles i et integreret kredsløb hvert 1,5 år, ja så ville jeg have troet at et firma eller to ville få den idé: “at samle alle de løse ender”. Men hvor er det firma og hvorfor er det ikke sket?

Jeg mener at, der er mange faktorer der spiller ind.

  1.  De firmaer, der sælger løsningerne, ønsker ikke at konkurrere på kvalitetens af deres produkter og vil gerne “tvinge” eksisterende kunder til at købe deres udstyr fremadrettet.
  2. Kommunikationsproblemer der skyldes (dårlig )brug af protokol- og Codec standarder.                                                                                                                                                                                                  Vi har protokollerne H.223, SIP, H.320, H324, Acces Gridog en masse proprietære formater.

    Alle implementeret af en masse forskellige firmaer og bestemt ikke på samme måde alle steder.

  3. De firmaer der har tænkt tanken, har ikke formået at få alle med på en fællesstandard. Senest har Cisco lagt TIP protokollen til fri afbenyttelse.

Hvor skal vi så hen?

Jeg mener at fremtidens videokommunikation skal forene os alle! Her snakker jeg corporate videokommunikation og privat videokommunikation. Jeg snakker her, om at vi skal udnytte de videoteknologier  vi bruger erhvervsmæssigt og privat til, at give produktiviteten ét ordentligt spark opad!

Et eksempel kunne være Cisco’s Ümi der bliver gjort Open Source platformsmæssigt og giver alle Ümi-brugeren åbne SIP-adresser,  Så kunne de samtidig starte salg af det produkt til bådfe private og virksomheder. Men samtidigt, når jeg sidder derhjemme om aftenen og arbejder i Sofaen, på min laptop, foran fladskærmen, kunne jeg lige starte en videokonference hjemmefra med nogle af de folk jeg alligevel skulle have fat i, fra Californien. For på den måde både at udnytte fleksible arbejdstider til at fjerne tidsforskelsproblemer ved collaboration over meget store afstande.

En anden der burde hoppe med på denne vogn, (men det forventer jeg også) er helt klart Microsoft. De burde, med deres Skype-opkøb, åbne for indadgående og udafgående videokommunikation til konkurrrende produkter.

Opfordring!

Kære leverandører, kom så igang med at sætte mit erhversliv og privat liv frit i et nyt højt gear!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *