Som skrevet på comon, er der idag lidt eller ingen sikkerhed på voicemails generelt. Det være sig både corporate voicemails og private. Sikkerhedsproblemet skyldes to faktorer.
1) Ved at spoofe éns OpkaldsID (A-nummer) er det, for de fleste private og for mange corporate voicemails, muligt at få adgang til andres voicemail. Dette er muligt, da de fleste teleudbydere har valgt at gøre det enkelt for deres kunder, at tilgå deres voicemails (Man behøver blot at ringe op fra sit eget nummer og så har man adgang). Dette er faktisk almen praksis. Problemet er blot at folk der ved bare lidt om telefoni, ganske let får adgang til andres voicemails, ved at forfalske (spoofe) deres OpkaldsID så det ligner den persons telefonnummer de ønsker voicemailadgang til.
2) Hvis der så er en form for sikkerhed, på voicemailen, så er det typisk et førstegangskodeord som “1234” , “1111” eller “123456”. Med det som udgangspunkt og en spoofingmetode har “alle” adgang til voicemailen.
De bedste råd der kan gives, er.
1) Slet voicemails efter aflytning eller lad være med at bruge voicemail hvis der ingen sikkerhed er.
2) Skift din pinkode til et bedre et (gerne mere end 4 cifre). Det skal heller ikke være noget banalt som fødselsdato. Husk de almene password regler, for ellers kommer folk, der gerne vil ind, ind.